|
Kært
barn,
vort
Classica,
har
mange
navne.
Ih,
hvor
vi
nyder
det.
Vi
er
lige
kommet
hjem
fra
regn
og
oversvømmelser
i
Prag
11.-
16. august 2002
og
bekræfter
hinanden
i at vi
hele
ugen
i Prag ønskede
os
væk
fra
regnen,
hjem til vort
lysthus.
Når vi er
ude,
er det
pavillonen
derhjemme
vi
tænker
på; det
var
vildt
godt
at
komme hjem til
glashulen.
Ved
morgenkaffen
blev
vi
enige
om,
at
dette
er
verdens
bedste
rum at
være
til i.
Synd
for
dem,
der
ikke
aner,
hvad
de
går
glip
af.
Lysthuset
har vi haft i 10 år. Før
udnyttede
vi
kun
to
hjørner
af vor
have. Vort Classica
placerede
vi i det
kedeligste
hjørne,
som
derefter
blev havens
smukkeste.
I det
andet
hjørne
lavede
vi en
terrasse,
hvorfra
vi i godt
vejr
kan
sidde
og
nyde
"sommerhusets"
smukke
arkitektur
på
nært
hold.
Hvert
år
omkring
1.
april
lidt
afhængig
af vejret
og
af Påsken
flytter
vi
ud
i lysthuset. Det
vil
sige,
at
alle
måltider
bliver
tilberedt
udendørs
enten
i ude-
køkkenet
eller
i haven på grill og
vigtigt:
Vi nyder alle måltider i vort Classica. Vi har en
lille
EL-varmeblæser.
Den
klarer
fint
opvarmningen
indtil
solen
far
magt. I 2002 har vi haft en
kanonsommer,
men den
kom
sent i gang. Det
ville
have
været
møgtrist
i
forsommeren
at
gå
og
pukle
i haven
uden
bagefter
at
kunne
sidde
varmt
og
hygge
sig
i
glashuset,
nyde
resultatet
af vort
arbejde
og
se
træers og
buskes
knopper
svulme
for
siden
at
folde
sig ud til
lysegrønne
tæpper.
Vore
aftener
i lysthuset er
noget
for sig. Der er lamper uden for som
lyser
op i
træerne.
Indendørs
petroleumslamper
og
masser
affyrfadslys,
som
spejler
sig i
glasset.
Det
ser
ud, som om der er
lys
overall,
lidt
huleagtigt.
Om
sommeren
har vi mange
flere
gaster end om
vinteren,
vore
venner
lægger
ikke
skjul
på, at de
elsker at sidde ude i "sommerhuset" og
gerne
bliver til
kl.
2- 3
nat.
Vi
oplever,
at
dagslyset
svinder
og nar at
vende
tilbage,
inden
gæsterne
tager
hjem.
En
ganske
almindelig
hverdagsaften
er
meget
afslappende
i lysthuset. Vi far
talt
sammen,
vi
læser,
spiller
dam og mange
andre
spil,
hører
radio,
gætter
kryds
og
tværs
m.m.,
næsten
som i
gamle
dage
før
fjernsynet.
Egentlig
er vi
bymennesker.
Forhen
tænkte
vi meget på at
flytte
ind
til
midtbyen
i en
ejerlejlighed.
Det er
droppet,
det kan ikke
blive
til noget, for vi
kan jo
ikke
få
vort Classica
med
os op i en
lejlighed.
Så
skulle
der da
være
en
tagterrasse!
Vi er
nu
snart
i
midten
af September. Det er
helt
trist
for til
oktober
flytter vi ind fra haven og
selv
om vi har
et
dejligt
hus
med alt hvad man kan ønske
sig,
synes
verden mere
positiv,
når vi
opholder
os i den
kære
12-
kantede
pavilion.
Tiden
går
heldigvis
hurtigt.
Nar
først julen
er
overstået
er der blot 3
måneder
til vi
atter
er tilbage i vort
skønne
Classica.
Lena
Follesen,
September 2002 |
